Julen bliver ikke helt den samme i år – på godt og ondt

Julen ligger lige om hjørnet. De sidste nye boligmagasiner har åbnet op for juleriet, og jeg er også allerede gået lidt i tænkeboks. Hvordan skal adventskransen se ud? hvilken tema skal jeg have? osv… JA, jeg er typen der går amok, ikke på amerikanervis med en million lyskæder på huset, eller på 70’er måden med kravlenisser på alt hvad der hedder bar væg…. -jeg er faktisk ikke til nisser, jeg er heller ikke til den røde farve, og den grimmeste blomst jeg kender, er den røde julestjerne. SÅ er det sagt!

MEN jeg elsker at gøre hjemmet rigtig smukt i julemåneden. Jeg bringer naturen indenfor og der bliver ikke sparet på noget. Gran, mos, alpevioler,  lys, dådyr, fugle det hele skal med.
Desværre bliver det nok lidt svært i år, jeg har jo en lille dreng på 1 år, og han er ALLE vegne. Der pt. ingen nips i rækkevidde hjemme hos mig, på mine skænke står alt boligliret helt op ad væggen, det er ikke kønt. Mit sofabord er tomt, men der er ikke noget at gøre, fordi det jordbærhjelmen (det er min rødhåret søn) ikke smadrer, krøller eller buler, det æder han. Derfor bliver juleriet en tam fornøjelse for mig i år, pynten må op i min. 1. meters højde, fordi jordbærhjelmen har arme som en kamæleon har tunge, de kan blive MEGET lange.

Når det så er sagt, så glæder jeg mig nu til, at min lille søn, stavrer rundt om juletræet, åbner pakker, peger, og siger Aiiij til alt der glimter og lyser.

Her er en lille forsmag på adventskranse jeg har fundet fra 2011.

    

Den øverste perlekrans er fra fermLIVING og jeg er helt vild med den. Perlesnoren kan også rettes ud og formes efter eget ønske, så den kan bruges året rundt.

De efterfølgende 4 billeder er fra Nordhjem.dk og det sidste billede er fra det nye Boligliv

6 Comments

Filed under Jul (X-mas)

6 responses to “Julen bliver ikke helt den samme i år – på godt og ondt

  1. Hej! Kender det så alt for godt det dér med pilfingre. Det er først i år hvor min yngste er fyldt 3 at jeg kan have noget stående på vores stuebord uden risiko for at det bliver pillet fra hinanden eller spist… Men f.eks. hylder laaaangt oppe på væggen kan jo også bære en masse fin julepynt :-)

    Vil også lige sige at jeg tror der er sket en fejl med det øverste billedet – det er ikke ferm-living-kransen, men billedet fra Boligliv som du også viser nederst.

    Skønt indlæg – bliver dejligt at begynde at pynte til jule :-)
    Knus; Heidi

    • Hej Heidi
      åhhh, går der virkelig to år endnu før jeg kan give den gas med alt mit lir….. nå, men man må jo prøve at huske, at de er det hele værd. Samtidig er jeg da glad for at have min blog, så bliver lysten stimuleret bare en anelse. Tak fordi du er så skarp med roderiet i billederne, det bliver straks rettet :-)
      Knus fra Malene

  2. Så må du i gang med at hænge ting fra loftet, som en troldgren med pynt, kugler i snor i vinduet og hvad du ellers kan komme på. Jeg er personlig helt vild med disse: http://ploefff.wordpress.com/2010/10/31/sagelig-s%C3%B8ndag/ Jeg har godt nok ikke en lille terrorist til at løbe rundt og rasere, til gengæld hader jeg at støve af, så jo færre ting som står og skal løftes for at komme forbi med en støveklud, des bedre. :)

  3. Hej,
    Kan huske du for lidt tid siden spurgte efter idéer til temaindlæg. Hvad med at se på hvad man kan få eller evt selv lave til pakkekalender (altså ikke indholdet men der hvor man placerer pakkerne). Har selv to små børn så det kunne være fedt med en der var smuk og til at købe eller nem at lave.

Leave a comment